Team
Tandlæge Tyark Bühring - Flensborg
Behandlinger
Hvor vi bor
Nyheder
Kontakt
Tysk

 

 






nyheder

Hvilken fyldning er den rigtige for mig?

Der er naturligvis ikke kun ét svar på dette spørgsmål. Vi vil hjælpe Dem med at træffe en beslutning.

Grundlæggende kan man skelne mellem 5 forskellige kategorier:

  • Amalgamfyldninger
  • Kunststoffyldninger
  • Guldfyldninger
  • Fyldninger af diverse materialer til provisorisk behandling
  • Keramikfyldninger

Den "klassiske" amalgamfyldning, som allerede for få år siden blev anset for en metode på vej ud af markedet, besnærer med relativt lang holdbarhed og lave omkostninger. Desuden er behandlingsformen ikke særlig tidskrævende. Desværre er farven, normalt sølvgrå, ikke særlig pæn. Endvidere er eksperterne ikke på det rene med kviksølvets eventuelle bivirkninger.

Kunststoffyldninger er blevet meget kendte som udskiftningsmateriale som følge af diskussionen om amalgamfyldningerne. Som billigere alternativer til guld eller keramik blev kunststoffyldningerne meget populære på grund af deres fremragende æstetiske egenskaber. Ganske vist var holdbarheden og modstandsdygtigheden væsentligt ringere end ved brug af amalgam. Disse problemer er endnu ikke fuldstændigt blevet løst med de nyeste generationer af kunststoffyldninger, men de kan formindskes, hvis fyldningerne bliver lagt nøjagtigt efter forskrifterne. Med denne præcision holder en kunststoffyldning af normal størrelse imidlertid også 2-3 gange så lang tid som en tilsvarende amalgamfyldning. Merudgiften må patienten betale af egen lomme.

Provisoriske fyldninger skal, som navnet allerede siger, tjene som overgangsløsninger. Afhængig af materialet kan sådanne fyldninger opvise en holdbarhed på op til 2 år. Alligevel er det nødvendigt med halvårligt kontrol for så tidligt som muligt at forebygge eventuelle problemer.

Guld- eller keramikfyldninger, de såkaldte indirekte fyldninger, er identiske med hensyn til funktion og holdbarhed. En levealder på 20-30 år er ikke utopisk, forudsat omhyggelig tandlægefaglig fremgangsmåde ved udførelsen og tilsvarende omhyggelig personlig tandpleje.

Keramikkens optiske egenskaber gør det selv for en fagmands intense blik umuligt at afsløre en sådan behandling. Så mange fordele har naturligvis sin pris: Guld- eller keramikfyldninger er en ren privatudgift og sammen med de fremkomne laboratorieudgifter er det ikke billigt.

Sammenligner man imidlertid levealder, fraværet af nogen art af gener og den gode funktionalitet af de såkaldte Inlays og Onlays med tilsvarende fra de traditionelle fyldninger, så er behandlinger med guld eller keramik dog temmelig gunstige.

"The bitterness of poor quality
remains longer than the sweetness of a low prize"

"Ærgrelsen over dårlig kvalitet 
varer længere end sødmen over en lav pris"

Har De spørgsmål, er De velkommen til at henvende Dem til os -
Vi står gerne til Deres disposition.

 

 



 

Webdesign by Adelon Internet Service